om bordbestilling på bottega

tirsdag den 23. september 2008

På det seneste har der været en del forvirring omkring, hvorvidt man kan bestille bord på Bottega eller ej. Svaret er: Man kan ikke bestille bord på Bottega. Til gengæld er det næsten altid muligt at få et bord indenfor en overskuelig ventetid. Og ventetiden kan man for eksempel fordrive med en drink i baren, eller en lille en oppe ved vores udendørscafé Universet, som serverer fairtrade kaffe, vin og økoøl. Beslutningen om ikke at tage imod bordreservationer har vi taget, fordi vi gerne vil have, at vores naboer og andet godtfolk altid har mulighed for at droppe forbi og få et bord uden at skulle bestille uger i forvejen. Et tip: kom tidligt eller sent, da er ventetiden kortest. Og dog.. hvis I er et selskab på mellem 8 og 15 personer, kan I godt reservere bord, men af hensyn til logistikken i køkkenet beder vi selskaber på 8 personer og derover om at bestille cenone alle mand. Ring og bestil bord på telefon: 2031 3071