om bordbestilling på bottega

tirsdag den 23. september 2008

På det seneste har der været en del forvirring omkring, hvorvidt man kan bestille bord på Bottega eller ej. Svaret er: Man kan ikke bestille bord på Bottega. Til gengæld er det næsten altid muligt at få et bord indenfor en overskuelig ventetid. Og ventetiden kan man for eksempel fordrive med en drink i baren, eller en lille en oppe ved vores udendørscafé Universet, som serverer fairtrade kaffe, vin og økoøl. Beslutningen om ikke at tage imod bordreservationer har vi taget, fordi vi gerne vil have, at vores naboer og andet godtfolk altid har mulighed for at droppe forbi og få et bord uden at skulle bestille uger i forvejen. Et tip: kom tidligt eller sent, da er ventetiden kortest. Og dog.. hvis I er et selskab på mellem 8 og 15 personer, kan I godt reservere bord, men af hensyn til logistikken i køkkenet beder vi selskaber på 8 personer og derover om at bestille cenone alle mand. Ring og bestil bord på telefon: 2031 3071

bottega universet

fredag den 19. september 2008



Bottega Universet er vores kaffehus, som har til huse i den gamle aviskiosk på Christianshavns Torv. Her serverer vi økoøl, vin, vand og kaffe, sandwich til at tage med og mad fra Bottega til at spise på torvet. Se menuen her.

Universets åbningstider:
Kl. 12-18, når solen skinner

fernisering på søndag

onsdag den 17. september 2008

På søndag kommer der en ny kunsners værker op at hænge på vores vægge. Kunstnerens navn er So:ren Berner. So:ren har siden slutningen af 1990erne beskæftiget sig med fordomme, immigration, eksklusion, globalisering, sociale og psykiske systemer, offentligt rum og kulturel diversitet. Den undersøgende karakter der bærer præg af proces frem for færdige konklusioner spiller en central rolle i hans værker som udføres i form af performances, tegninger, installationer og tryk.

De udstillede tryk, tegninger og objekter har So:ren lavet sideløbende med den seneste performance KARGOLOGY, der undersøger informationsmønstre i det offentlige og hvordan individet påvirkes af det konstante bombardement af informationer.

I anledning af So:ren Berners udstilling på Bottega, inviteres venner, naboer og andre nysgerrige hermed til en lille reception på resturanten nu på søndag den 21/9 kl 14.00-16.00. Der vil være nye serigrafiske værker fra So:rens hånd at kigge på og lidt fra Bottega at smage på.

I anledning af ferniseringen er køkkenet lukket mellem kl. 14-16 på søndag, men bliv gerne hængende til en bid bagefter.

Vi håber meget at se dig
Mvh. Bottega Areté & Bottega

hvad synes du om bottega?

tirsdag den 16. september 2008

I løbet af Bottegas korte levetid er der skrevet utrolig meget om os. Blandt andet er der skrevet om os her, her, her, her og her, her, her, her, her og ikke mindst her. Generelt er vi blevet taget rigtig pænt imod, men på AOK har det godt nok været lidt blandet. Som en bruger skriver:


"Findes der mon to Bottegaer - een med en travl og munter atmosfære, lækker og autentisk mad og frisk betjening, og en anden med dyr skodmad serveret (måske) af en flok ondartede wannabee-psykopater? Eller skifter man hver anden dag?"

Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg kender selv kun den første version. Under alle omstændigheder har vi nu fået indført, at I selv kan komme med kommentarer til os her på vores egen side.

Skriv hvad I mener: Er her en munter atmosfære, eller er vi en flok ondartede psykopater?

Nyhedsbrev september 2008

søndag den 14. september 2008


Velkommen til nyhedsbrevet

Dette er det allerførste nyhedsbrev, som skal handle om os, anmelderne, hobbyanmelderne, en pris, kunsten på vores vægge, venskab på Facebook, og til sidst vil vi gerne kvittere med en lille gave til jer nyhedsbrevsmodtagere. _________________________________________

Alt det folk mener om os

I løbet af Bottegas korte levetid er der skrevet utrolig meget om os, så nu skriver vi lidt om os selv. Vi er temmelig overvældede over den interesse, der er blevet vist vores sted lige fra den allerførste dag. Både medier, gæster og nysgerrige naboer har for langt de flestes vedkommende taget rigtig pænt imod os. Men selvfølgelig ikke alle. Når man åbner en restaurant som Bottega, der i den grad har folkelig appel, inviterer alle inden for sine døre, så beder man selv om nogle klø. Og det har vi fået. På AOK.dk har der været en livlig debat om Bottega – faktisk er vores sted ifølge pålidelig kilde det mest debatterede sted nogensinde. Kommentarerne – eller ’anmeldelserne’ – har været af noget blandet karakter. Som en bruger skriver: “Findes der mon to Bottegaer – een med en travl og munter atmosfære, lækker og autentisk mad og frisk betjening, og en anden med dyr skodmad serveret (måske) af en flok ondartede wannabee-psykopater? Eller skifter man hver anden dag?” Ja, det er et godt spørgsmål. Vi kender selv kun den første version. Under alle omstændigheder har vi nu fået indført, at I kan komme med kommentarer til os på vores egen hjemmeside. Så hvad mener I? Er her en munter atmosfære, eller er vi en flok ondartede psykopater? Skriv her I er selvfølgelig også velkomne til at skrive en kommentar på AOK.dk, MitKbh.dk eller iByen.dk – helst noget venligt. ____________________________ h3. Byens bedste? Vi er nomineret i to kategorier i AOK's 'Byens Bedste' - byens bedste pizza og byens bedste nye restaurant. Stem på os her. ___________________________

2 anmeldelser

I fredagsblev vi anmeldt af Helle Brønnum Carlsen i Politiken – og hun var rigtig glad. Hun skriver blandt andet: “Christianshavn har fået et brag af et italienskinspireret spisested med stenovn, rustik mad, masser af gæster og god stemning. Og så er det oven i købet billigt.” Og hun kvitterer med fire kokkehuer, som vi er rigtig glade for her på Bottega. Vi synes selvfølgelig selv, at vi har fortjent dem, men det er altid fedt at blive anerkendt for det, man knokler r.. ud af bukserne for og tror på. Tak, Helle! Læs hele anmeldelsen her. Svend Rasmussen fra Berlingske Tidende var forbi i sidste måned, og han var også glad. Han skriver blandt andet: "Bottega er lig med mad, der strutter af håndlavet kvalitet og ægte italiensk velsmag, og så til priser, der ligger lysår fra sine italienske konkurrenter." Også tak til Svend! Læs hele anmeldelsen her. _________________________________________________________________________________________

Kunsten på vores vægge er også til salg

I samarbejde med Bottega Areté, som har bidraget væsentligt til vores visuelle identitet præsenterer vi hver anden måned en ny kunstner, som udstiller sine værker på vores vægge. Den allerførste kunstner er Stine B. Tranekjær, og hendes serigrafier og kæmpegækkebreve har pyntet her i snart to måneder. Om ganske kort tid kommer der derfor nye værker af en anden, meget interessant kunstner op at hænge, men Stines billeder er stadig til salg. Læs mere om det her.
- __________________________________

Er du på Facebook?

Hvis du er på Facebook, kan vi også blive venner der. Læs mere her. __________________________________

Gave til jer

Vi sætter pris på, at I har tilmeldt jer vores nyhedsbrev, og derfor giver vi en lille en – nærmere bestemt en aperitif til jer og en ledsager, hvis I kommer og spiser i restauranten. Det eneste I skal gøre er, at sige, at I er nyhedsbrevsmodtagere og så oplyse jeres mailadresse, så finder de søde tjenere ud af resten. Tilbuddet gælder dog kun fra i morgen, mandag og indtil den 1. oktober, så kom snart. Vi glæder os til at se jer! - Kærlig hilsen Bottega

bottega på Facebook

fredag den 12. september 2008



Vi har faktisk haft en side på Facebook noget længere, end vi har haft en hjemmeside, så måske har nogen af jer allerede set den? Under alle omstændigheder er I Facebookaddicts og andre, der bare kigger forbi en gang imellem hermed opfordret til at besøge os på Facebook her.

Tilmeld dig som ven eller kom med en kommentar. Kom nu, det vil gøre os glade! (også selvom du skælder os ud).

nye priser og lidt ændrede åbningstider

onsdag den 10. september 2008

Nu har vi efterhånden været i gang i lidt mere end en måneds tid. Det har var været en spændende måned på godt og ondt, og vi har lært en masse. Blandt andet har vi lært, at vi bliver nødt til at sætte vores priser lidt op, hvis vi vil bibeholde den høje standard. Dette skyldes, at fødevarepriserne er steget eksplosivt, siden vi sammensatte vores menu engang i slutningen af vinteren. Derfor. Men vi tror nu ikke, at nogen bliver forskrækkede - det er jo stadigvæk dødhamrende billigt! I samme omgang har vi besluttet os for først at åbne kl. 12 - men der er stadigvæk åbent hele dagen hver dag til kl. 23 i køkkenet og pizzeriaet og 24 i restauranten.

smiley

For nylig fik vi en halvglad smiley, fordi vi havde vores egenkontrolskemaer liggende på vores kontor, i stedet for på restauranten. Det var jo dumt.. .. Se vores smileyrapport her: Se for øvrigt også et meget intelligent indlæg af Etikurdk på Oprør fra Mavens blog, som vældig godt beskriver vores holdning til Smileyordningen. Indlægget tager udgangspunkt i markedsboder, men essensen er den samme, som vi føler os ramt af her i restaurationsbranchen: at den seneste tids fokus på fødevaresvinere med rådne lig i lasten har sat gang i regelhysteriet, således at det vigtigste ikke længere er, om der er rent i ens køkken, men om man har papirarbejdet i orden. Lad os nu bare få lov at lave noget god mad i stedet for at gå rundt og udfylde skemaer, for søren da!

nye billeder

tirsdag den 9. september 2008

Her den anden dag var Thomas Busk forbi med sit kamera. Kokkene havde ikke lige fået sat morgenhåret, så dem blev der ikke taget nogen billeder af. Til gengæld fik Thomas en masse delikate billeder af noget af det, man kan få at spise her hos os i kassen. Se alle billederne som slideshow her.

en hilsen fra pastamændene på Langelands Festival

mandag den 1. september 2008

Jesper og Jeppe har været en tur på Langeland og skriver derfra:

Endnu engang rykkede Bottega ud i det danske land for at lave god mad til folket. Denne gang til Langelandsfestivallen (Danmarks største havefest). Efter en fantastisk Roskilde Festival glædede vi os meget til igen at komme ud i det danske festivalland og glæde folk med lidt lækkert.
Vores bod var en noget mindre størrelse, og vi havde ingen pizzaer med denne gang. Menuen bestod af lasagne, cannelloni, spaghetti bolognese og yogurt med frisk frugt og müsli til de morgenfriske gæster.


Indtil kameraet dukker frem fra rejsetasken, må I glæde jer over billedet af en (måske) Langelandsk rapsmark, som er lånt fra Henrik Moltke på Flickr.

Langelandsfestivallen er noget andet end Roskilde. Jo, der var fulde unge mennesker, der hyggede sig og voksne, der hyggede sig med deres familier og venner, men det vilde kaos var skiftet ud med en mere rolig og hyggelig stemning. De korngule marker og fjorden i baggrunden skabte en helt speciel stemning, hygge og atmosfære, og som de bymennesker vi er (og som nybagte restauratører..), ja så havde vi godt af at suge det afslappede tempo til os, lægge bystresset bag os og hygge med festivallens gæster.
De første par dage var meget stille og rolige, der blev prøvet sumobrydning og drukket masser af vand i varmen. Som dagene gik rygtedes det på festivallen hvor vi var og mange forældre fik stillet børnenes sult med spaghetti bolognese.. nogle gange bare spaghetti.

Efter 7 dages festival vendte Bottega hjemad, men vi nåede lige at køre lidt rundt og se Langeland fra dens bedste side. Vi takker for det gode vejr og også en stor tak til de, der hjalp os:

Aske, Sigbritt, Kathrine, Thomas, Thomas, Josephine, René, Suna og Barike

så kom den første ’rigtige’ anmeldelse

"Bottega er lig med mad, der strutter af håndlavet kvalitet og ægte italiensk velsmag, og så til priser, der ligger lysår fra sine italienske konkurrenter," skriver Svend Rasmussen i sin anmeldelse af os i Berlingske Tidende. Læs den her.