Notte i September

mandag den 31. august 2009

Notte-sept flyer forside I september går sommeren på hæld, og måske kommer man til at tænke på de ting man gerne ville have nået. Bottega Charlottenlund skruer stadig helt op for feriestemningen hver lørdag, med god mad og god musik for alle os som mener at have lidt hygge til gode. Vi lover at tage os godt af jer, fra den første bid antipasti til den sidste cocktail. Medarrangør og dj Kjeld Tolstrup inviterer løbende fremtrædende personligheder fra musikmiljøet, for at sikre dig kræs til øregangene og den bedste feststemning. Stilen er disco, soul, pop og yacht rock. Derfor har vi lavet Notte: “Vi ønsker at skabe en uhøjtidelig og fed fest, hvor Skovriderkroens flotte omgivelser kommer til deres ret. Området fortjener en selektiv aften kombineret af middag, cocktails og dans til de plader vi elsker. Vi glæder os til at se jer!” Musik i September Lørdag 05/9 PELLE (Music For Dreams) Lørdag 12/9 LE GAMMELTOFT (P3) & HALDAN (NYC) Lørdag 19/9 KJELD TOLSTRUP + MEGET SPECIEL GÆST Lørdag 26/9 FINN SNOR Start din lørdag aften kl 20.30 med vores Cenone Notte Menu til kun 285 kr = fire retter inkl. en italian mojito. Fra kl 21.30 er du endvidere inviteret til en velkomst cocktail i vores stemningsfyldte upstairs lounge. Bordbestilling: 20313071 og charlottenlund@bottega.nu

Hvad synes du om Bottega?

lørdag den 29. august 2009

I løbet af Bottegas korte levetid er der skrevet utrolig meget om os. Blandt andet er der skrevet om os her, her, her, her og her, her, her, her, her og ikke mindst her. Generelt er vi blevet taget rigtig pænt imod, men på AOK har det godt nok været lidt blandet. Som en bruger skriver:
“Findes der mon to Bottegaer – een med en travl og munter atmosfære, lækker og autentisk mad og frisk betjening, og en anden med dyr skodmad serveret (måske) af en flok ondartede wannabee-psykopater? Eller skifter man hver anden dag?”
Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg kender selv kun den første version. Under alle omstændigheder har vi nu fået indført, at I selv kan komme med kommentarer til os her på vores egen side.
Skriv hvad I mener: Er her en munter atmosfære, eller er vi en flok ondartede psykopater?

art og events

kunstudstilninger - kokkeskole - bottega notte

om bottega


Bottegas gastronomiske og ideologiske udgangspunkt er Syditalien, hvor verdens bedste pizzaer kommer fra, og hvor man koncentrerer sig mere om at nyde maden, end om hvad man skal nå bagefter. Vi bruger ikke de dyreste råvarer, kun de bedste, som vi tilbedereder med omhu, husker at smage til og krydrer med en lille smule kærlighed.

Vores pizzaer laver vi efter originale napolitanske opskrifter, dvs. dejens smag er vigtig, bundene er bløde og med masser af smag fra den brændefyrede stenovn, de er bagt i. Vi bruger lidt men godt fyld, altid af den bedste kvalitet. Alle vores pizzaer med ost toppes med ægte mozzarella eller fior de latte, og alt pålæg er friskskåret, grøntsagerne friske og nøje udvalgt.

I det hele taget ligger det os meget på sinde at give den ægte, napolitanske pizza den oprejsning, vi føler, at den fortjener herhjemme. Og det er indtil videre gået ret godt.

anmeldelser


Se, hvad andre har skrevet om os her.

Christianshavn

Berlingske Tidende: Autentisk italiensk
Jyllands Posten: Pizzaer som i Napoli

Charlottenlund

Berlingske Tidende: Skovriderens ægte trattoria

Priser

Byens bedste take away: AOK 2009

Artikler

Lokalavisen egedal: Bottega åbner på Skovriderkroen
Nødhjælp.dk: Sult på menuen
Copenhagen.unlike: True Italian pizza at last
Artikel i FIAT magasinet: n/a
Artikel i Gastro: n/a

TV

TV2 Lorry på Roskilde: Mad til medarbejderne

Hvad synes du selv?



Skriv en kommentar i vores gæstebog

bottega Universet

menu

Bottega Universet er vores udendørs café på Christianshavns Torv. Med udsigt til det glade liv på torvet kan man drikke fair trade kaffe, økoøl og Antonvand, måske med en pizza til eller noget andet fra vores menukort. For alt det, vi har på kortet på vores trattoria lidt nede ad gaden, serveres også på torvet.

Hver fredag i sommermånederne er der fredagsbar med livemusik, og vi afholder løbende andre arrangementer ved Universet. Hold øje med vores Facebookgruppe, hvis du vil vide hvornår.


Universets åbningstider: Kl. 12-18, når solen skinner

bottega Christianshavn

torsdag den 20. august 2009

Atmosfæren på Bottega Christianshavn er inspireret af sidegadetrattoriaerne i Napoli, og køkkenet er åbent alle dage til kl. 23 - ligesom i Italien. Stemningen er uformel, og man skal ikke lade sig skræmme af designermøblerne og kunsten på væggene, som er lavet af nogle af byens mest lovende unge kunstnere: Her er ingen fine fornemmelser. For selskaber på otte eller flere tager vi imod bordreservation - se mere her. Hvis I er færre, kan I bare komme forbi, så finder vi et bord til jer.

Omdreningspunktet for menuen er traditionelle, syditalienske retter og ikke mindst ægte, napolitanske pizzaer, som bages i brændefyret stenovn.

Take away: 3295 5565
Restaurant: 3295 5571

Bordreservation - se her

Køkkenet er åbent fra 12-23

bottega Charlottenlund

På Bottega Charlottenlund er der højt til loftet og udsigt over Øresund, men selvom det hele ser pænt og nydeligt ud og man sidder godt i de bløde møbler, skal I ikke lade jer narre: Vores trattoria i Charlottenlund er præcis ligeså uformelt og nede på jorden som det på Christianshavn. Til gengæld gør vi lidt mere ud af at gøre det rart for jer med kulturelle arrangementer som vinklub, musikarrangementer og fest. Køkkenet er åbent til kl. 23 alle dage, så kom gerne sent - ligesom i Italien.

Vores store stolhed er de brændefyrede pizzaovne, som vi selv har hentet i Napoli, og menuen er helt traditionel og uden dikkedarer syditaliensk.

Take away: 32 543 543
Restaurant: 32 543 540

Bordreservation - se her

Køkkenet er åbent:
mandag-fredag fra 12-23
lørdag-søndag fra 10-23 – mellem 10-12 serveres kun brunch

Universets fredagsbar med livemusik

onsdag den 5. august 2009

Universets Fredagsbar er skudt i gang! Vi kører hver fredag fra kl 17.00-22.00 sommeren ud, og der bliver hver gang præsenteret små livekoncerter og serveret iskolde øl og andet godt i aftensolen. Det foregår lige midt på Christianshavns Torv ved vores hyggelige cafetårn Universet. Det er ganske gratis og super hyggeligt, så sving din vej forbi med vennerne og hæng ud det bedste du har lært. LIVE MUSIK - KALENDER 17.07 Alice Carreri & Erik Lausten
24.07 Steffen Smith
31.07 Tba
07.08 Needledaddy
14.08 We Are Agents
21.08 Tba
28.08 Jørgensen/Dall/Thomsen Trio