Invitation til pizza mod sult på søndag

torsdag den 6. november 2008

Kære allesammen Det er længe siden, I har hørt fra os sidst, men det er ikke fordi, vi har ligget på den lade side - vi har bare haft travlt. Om mindre end to uger åbner vores nye sted, Bottega i Charlottenlund. Invitation til åbningsweekenden og mere info kommer snarest. Pizza mod sult Sammen med Folkekirkens Nødhjælp deltager vi i kampagnen Restauranter mod sult for på en uhøjtidelig måde at gøre opmærksom på, at en meget stor del af verdens befolkning dagligt lever i sult. Vi har æren af at skyde kampagnen i gang her på Bottega Christianshavn på søndag den 9. november, hvor alle inviteres indenfor til pizza ad libitum og underholdning for små og store. Læs mere her Byens bedste pizza? Det er i dag kl. 24 sidste udkald, hvis I vil hjælpe os med at vinde 'Byens bedste' på AOK. Stem her. Kom nu! Det vil gøre os meget stolte at vinde. Husk, at man også kan stemme via SMS. Det foregår sådan her: Byens bedste pizza: Skriv en SMS med teksten byens 6 til 1277 Byens bedste nye restaurant: Skriv en SMS med teksten byens 13 til 1277 Det koster kun tre kroner :) Vi håber at se rigtig mange af jer på søndag! Kh. Bottega

pizza mod sult på søndag

onsdag den 5. november 2008

Sammen med Folkekirkens Nødhjælp deltager vi i kampagnen Restauranter mod sult for på en uhøjtidelig måde at gøre opmærksom på, at en meget stor del af verdens befolkning dagligt lever i sult. Vi har æren af at skyde kampagnen i gang her på Bottega Christianshavn på søndag den 9. november, hvor alle inviteres indenfor til pizza ad libitum og underholdning for små og store. Kom mellem kl. 12-16 Prisen er 150 kr. for voksne og 100 kr. for børn, og hele overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i lande, der er ramt af sult og hungersnød. Kom ned forbi og hjælp os med at hjælpe - det bliver sjovt og hyggeligt! Kampagnen rundes af søndag den 16. november på det nye Bottega i Charlottenlund i forbindelse med vores store åbningsweekend - meget mere info følger. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her ude til højre eller vores Facebookpage, hvis du gerne vil have en personlig invitation til åbningsweekenden.


Så kom den anden 'rigtige' anmeldelse

søndag den 2. november 2008

Vi er blevet anmeldt af Helle Brønnum Carlsen i Politiken – og hun var rigtig glad! Hun skriver blandt andet: “Christianshavn har fået et brag af et italienskinspireret spisested med stenovn, rustik mad, masser af gæster og god stemning. Og så er det oven i købet billigt.” Og hun kvitterer med fire kokkehuer, som vi er rigtig glade for her på Bottega. Vi synes selvfølgelig selv, at vi har fortjent dem, men det er altid fedt at blive anerkendt for det, man knokler r.. ud af bukserne for og tror på. Tak Helle! Læs hele anmeldelsen her. Se også Svend Rasmussens anmeldelse i Berlingeren.