Så kom den anden 'rigtige' anmeldelse

søndag den 2. november 2008

Vi er blevet anmeldt af Helle Brønnum Carlsen i Politiken – og hun var rigtig glad! Hun skriver blandt andet: “Christianshavn har fået et brag af et italienskinspireret spisested med stenovn, rustik mad, masser af gæster og god stemning. Og så er det oven i købet billigt.” Og hun kvitterer med fire kokkehuer, som vi er rigtig glade for her på Bottega. Vi synes selvfølgelig selv, at vi har fortjent dem, men det er altid fedt at blive anerkendt for det, man knokler r.. ud af bukserne for og tror på. Tak Helle! Læs hele anmeldelsen her. Se også Svend Rasmussens anmeldelse i Berlingeren.