anmeldelse af Bottega Charlottenlund i Børsen

mandag den 9. februar 2009

Så kom den første anmeldelse af Bottega Charlottenlund. Børsens Ole Troelsø skriver blandt andet:

"Lokalet er imponerende med højt til loftet og masser af plads til de kæmpe designerlysekroner, der sammen med de Starck-agtige neoklassiske barokarmstole og rå træborde slår tonen an til et funky miljø."

Læs hele anmeldelsen her.

Læs alle anmeldelser af Bottega her

februars musikalske lineup er klar - mere livemusik på programmet

søndag den 8. februar 2009


Foto: Rodolfo Clix

Februars musikprogram for Bottega Charlottenlund kan nu afhentes på en af de to Bottegarestauranter - eller du kan finde det lige her.

Som noget nyt er der mere livemusik på programmet end hidtil - fredagene byder på DJs, mens vi om lørdagen inviterer til livemusik præsenteret af en bred vifte af musikere indenfor forskellige stilarter, herunder singer-songwriter, jazz, flamingo, world, indie og elektronisk pop. Alle bands, solister og DJs er nøje udvalgte blandt vores netværk af talentfulde mennesker, som det er værd at holde øje med.

Vi håber, I vil komme og bakke op om det nye initiativ!

Lækker lukker Charlottenlund tidligt på lørdag

søndag den 1. februar 2009

På lørdag den 7. februar lukker køkkenet i Charlottenlund kl. 21, og restauranten lukker kl. 23 på grund af privat arrangement. Normalt er vi meget imod at lukke restauranten for almindelige gæster, da vi ved, hvor irriterende det er at gå forgæves. Men vi har som undtagelse lovet vores venner fra Klub Lækker, at de kan låne restauranten til at holde deres modeugefest. Vi håber, I bærer over med os - I er så velkomne alle andre dage, og også meget gerne på lørdag, men altså kun indtil kl. 23. Forøvrigt er fredag/lørdags musikprogram for den kommende periode lige på trapperne - få en forsmag på, hvad der venter her.