fernisering på fredag

onsdag den 30. juli 2008

Har I lagt mærke til kunsten på vores vægge?

Hver anden måned inviterer vi i samarbejde med Morten Halborg-Møller og Bottega Areté, der har stået for Bottegas visuelle identitet, en ny og spændende kunstner til at sætte sit præg på vores vægge. Lige nu er værkerne lavet af Stine B. Tranekjær fra GoAheadRobUs.

Vi vil gerne invitere jer alle sammen indenfor til fernisering af Stines serigrafier og papirklip, og samtidig vil vi fejre vores åbning med endnu en gang bobler og hapsere.
Kig ned forbi på fredag den 1. august mellem kl. 16 og 19. Det bliver meget meget hyggeligt.

I anledning af ferniseringen, vil vi først have åbent for spisende gæster fra kl. 19 på fredag, men take away’en og Bottega Universet på torvet er åbent som sædvanlig. For øvrigt skal I huske, at man altid er meget velkommen til at tage sin take away med op til Universet og nyde den der.

*Læs mere om Bottega Areté her:*

bottega.tumblr.com

bottega-arete.org